Big Bang-forsøget i Cern er udsat til foråret for at spare på elregningen. Large Hadron Collider bruger angiveligt lige så meget strøm som Århus, og da strømmen er dyrere i vintermånederne, går man ikke straks til makronerne, når man har fået helt styr på strømforsyningen, som åbenbart ikke var helt gearet til opgaven.

Gad vide om partikelfysikernes politik på området alene er styret af penge, eller om der også tænkes på CO2-bidrag? Det er nu næppe det, man tænker på, når man har nok at gøre med at tilbagevise teorierne om, at forsøgene i den gigantiske partikelaccelerator vil resultere i jordens undergang. Er du stadig bange for det, så kan du jo læse denne 15-siders rapport om risikovurderingen.

Men jeg leder stadig efter rapporten med en vurdering af klima-aspektet…

Har netop begået en fejl: Den sløje datter ‘trængte’ til slik, og jeg bød hende dadler, som jeg kaldte naturslik. “Nej tak. Det er ikke slik,” lød det høfligt, men bestemt.

Så blev jeg også bestemt, og så må hun undvære.

Afskaf provinsen fører procedure. Det er skræmmende morsomt.

Så kom det første angreb på den nye lynhurtige browser fra Google. Licensen, som enhver, der installerer browseren, har klikker ‘accepter og installer’ til.

Her hedder det i paragraf 11.1, at “Ved at indgive, sende eller vise indhold giver du på ubestemt tid Google uigenkaldelig, global, gratis og ikke-eksklusiv licens til at reproducere, tilpasse, modificere, oversætte, udgive, foretage offentlig udførelse, offentliggøre og distribuere ethvert Indhold, som du indgiver, sender eller viser på eller gennem Tjenesterne.”

Og i 11.2: “Du accepterer, at denne licens giver Google ret til at stille sådant Indhold til rådighed for andre virksomheder, organisationer eller enkeltpersoner, som Google samarbejder med, for at levere syndikerede tjenester, og til at bruge sådant indhold i forbindelse med leveringen af disse tjenester.”

Ordet ‘tjenester’ er defineret allerede i 1.1: “Din anvendelse af Googles produkter, software, tjenester og websteder (i det følgende samlet betegnet som “Tjenester”, herunder ikke tjenester, der stilles til rådighed for dig af Google i henhold til særlig skriftlig aftale) er underlagt vilkårene i en juridisk aftale mellem dig og Google. “Google” betyder Google Inc., der har hovedkvarter på 1600 Amphitheatre Parkway, Mountain View, CA 94043, USA. Dette dokument beskriver opbygningen af aftalen og nogle af aftalens vilkår.”

Det vil sige, at jeg ved at installere Google Chrome giver Google ret til at gøre hvad de vil med alle de mails, jeg sender med Gmail, alt hvad jeg redigerer i Google Docs, og alt hvad jeg skriver af blogposts, kommentarer og hvad ved jeg vha. Google Chrome.

Det er så absurd, at det også er svært at tage helt alvorligt. Svaret fra en Google-tekniker er da også i første omgang, at der ikke er grund til bekymring, og at det slet ikke er så hårdt ment, som det er sagt. Men hvorfor så skrive det, spørger jeg bare på insisterende-journalist-maner?

Update: Mens jeg skriver, ser det sørme ud til, at alvoren er gået op for Google, som nu angiveligt lover at rette i licensens paragraf 11.

Jeg glæder mig - næsten som et lille barn - til at surfe med Google Chrome. I går sad jeg alt for længe oppe og læste tegneserien, som superelegant forklarer principperne i den nye browser. Tegneserien er lavet af Scott McCloud, og ideen om at præsentere et nyt produkt på den måde er sikkert ikke hverken ny eller banebrydende, men det er i hvert fald effektivt. Og jeg er forført til troen på, at der er sat en ny standard, og at alle andre browsere er en generation bagude. Det kommer i hvert fald til at kræve en indsats ud over det sædvanlige for Microsoft, Mozilla og alle de andre at svare igen på denne her.

Det kan godt være, Google ikke havde fuld kontrol over afsløringen, men jeg giver topkarakter til præsentationen i tegneserien. De første glædesudbrud fra anmelderne er også begyndt at poppe op. Men foreløbig findes Chrome kun til Windows. Forhåbentlig skal en linux-bruger ikke vente længe…

Endnu en stationær er rykket ind i lejligheden. Det er en lidt ældre sag, der ikke skulle koste os noget. Og da harddisken var helt blank, var det oplagt at forsøge sig med en Linux-distro. Efter en hurtig research valgte jeg Ubuntu, som p.t. er i version 7.10 (d.v.s at den er fra 2007, den 10. måned). Men da der udkommer en officiel version hvert halve år, må jeg nok snart opdatere til 8.04.

Installationen var let og ligetil. Det samme kan man sige om den almindelige brug af styresystemet. Det er virkelig en fornøjelse. Open Office er med i installationen, og flere andre omfattende programmer lader sig i øvrigt installere med få klik.

Til gengæld har jeg haft bøvl med at få eksterne enheder installeret. Vi har en fin, lille Brother-printer/scanner (DCP 115-C), som det har kostet mig timer at få til at fungere bare delvist: printfunktionen virker, men scanneren kan Ubuntu ikke finde.

Jeg havde en anelse om, at jeg ville rende ind i problemer af den slags, og jeg hygger mig da også med processen, som er meget lærerig…

Det overordnede indtryk er, at Ubuntu og al den frit tilgængelige software fint kan konkurrere med Windows, Office, Photoshop og alle de andre dyre programpakker. Og jo mere hardwaren falder i pris, jo mere afgørende bliver prisen på software.

Sidste nyt er, at det bliver muligt at installere Ubuntu 8.04 som et hvilket som helst andet program på en Windows-maskine. Det skal nok gøre noget for udbredelsen!

Fin, fin animationsfilm:

AtomFilms.com: Funny Videos | Funny Cartoons | Comedy Central

Efter flere års tro tjeneste er AVG Anti-Virus Free Edition begyndt at irritere mig, og jeg bilder mig ind, at det ellers udmærkede program lægger beslag på flere ressourcer end nødvendigt. Det virker i hvert fald tungere og tungere. Jeg prøvede derfor for nylig Kaspersky Anti-Virus 7.0, som virkede både elegant, effektivt og mindre ressourcekrævende. Men jeg kviede mig alligevel ved at købe en licens, da de 30 dages prøvetid udløb for en uges tid siden. Trofaste AVG tjener mig igen, men ikke længe endnu. Denne blogpost antyder nemlig, at Avast! 4 Home Edition er både mere fleksibel, mere effektiv og mindre tilbøjelig til at sløve maskinen, end AVG.
Det er i hvert fald værd at prøve.

Som medlem af standen, må jeg ofte lægge øre til frustrationer over journalistkolleger, der tilsyneladende ikke evner at stille relevante, kritiske spørgsmål. Efter genfortællingen af endnu et græmmende eksempel på, hvordan endnu en svinepels er sluppet for et oplagt kritisk spørgsmål, vender fortælleren sig typisk mod mig og siger, “og det er her, du kommer ind i billedet, Poul. Du er journalisten her. Lærer I ikke noget på Journalisthøjskolen?”

Således castet må jeg græmmes med de andre, undskylde på standens vegne og insistere på, at det er muligt at tilegne sig relevant viden på den gamle journalist-uddannelse. Men jeg må også begræde det, når statsministeren kan slippe af sted med grelle selvmodsigelser i DR1’s 21 Søndag, uden at studieværten tilsyneladende opdager det. Lars Bjerg har skrevet en blogpost, hvor uhyrlighederne er skåret ud i pap.

Ja, jeg er journalist, og nej, det går virkelig ikke. Der skal stilles spørgsmål, og hvis de ikke bliver besvaret, må man stille dem igen. Det svære er at undgå at komme til at virke mere ubehøvlet end den, der ikke svarer på spørgsmålet.

Især i tv gælder det i højere grad om at vinde sympati, end om at have det stærkeste argument. Så måske er det bedst at droppe det direkte interview - hvis sandheden skal frem.

Det her er der perspektiver i: Forms i Google Docs. Classy gjorde opmærksom på det, og nu tester jeg også selv.