AVG vs Avast

Efter flere års tro tjeneste er AVG Anti-Virus Free Edition begyndt at irritere mig, og jeg bilder mig ind, at det ellers udmærkede program lægger beslag på flere ressourcer end nødvendigt. Det virker i hvert fald tungere og tungere. Jeg prøvede derfor for nylig Kaspersky Anti-Virus 7.0, som virkede både elegant, effektivt og mindre ressourcekrævende. Men jeg kviede mig alligevel ved at købe en licens, da de 30 dages prøvetid udløb for en uges tid siden. Trofaste AVG tjener mig igen, men ikke længe endnu. Denne blogpost antyder nemlig, at Avast! 4 Home Edition er både mere fleksibel, mere effektiv og mindre tilbøjelig til at sløve maskinen, end AVG.
Det er i hvert fald værd at prøve.