Twitter

Trist at melde, men jeg tror, det kommer til at gå ud over den i forvejen forsømte blog, at jeg nu også er på Twitter.

profilfoto på Twitter

Google Chrome - tegneseriebrowser?

Jeg glæder mig - næsten som et lille barn - til at surfe med Google Chrome. I går sad jeg alt for længe oppe og læste tegneserien, som superelegant forklarer principperne i den nye browser. Tegneserien er lavet af Scott McCloud, og ideen om at præsentere et nyt produkt på den måde er sikkert ikke hverken ny eller banebrydende, men det er i hvert fald effektivt. Og jeg er forført til troen på, at der er sat en ny standard, og at alle andre browsere er en generation bagude. Det kommer i hvert fald til at kræve en indsats ud over det sædvanlige for Microsoft, Mozilla og alle de andre at svare igen på denne her.

Det kan godt være, Google ikke havde fuld kontrol over afsløringen, men jeg giver topkarakter til præsentationen i tegneserien. De første glædesudbrud fra anmelderne er også begyndt at poppe op. Men foreløbig findes Chrome kun til Windows. Forhåbentlig skal en linux-bruger ikke vente længe…